mandag den 27. maj 2013

Bradepande kage med rabarber marengs

Vi er stadig i fuld gang med at renoverer vores gang, men det går da heldigvis fremad :) Trængte til at lave noget andet i weekenden, så imellem male pensler og spartelmasse gav jeg mig til at bage. Da vi har rabarber i haven, og de efterhånden er blevet store valgte jeg at bage en bradepande kage med rabarber marengs. En kage det nok efterhånden er 10 år siden jeg har fået opskriften på af en svigerinde. Kan huske at jeg syntes det smagte helt fantastisk :)




  • 175 g. margarine
  • 150 g. sukker
  • 2 spsk. vaniljesukker
  • 1 knsp. salt
  • 3 æggeblommer
  • 250 g. mel
  • 2 1/2 tsk. bagepulver
  • 5-6 spsk. mælk
Margarine, sukker, vaniljesukker, salt og æggeblomme røres sammen. Mel og bagepulver tilsættes sammen med mælk. Hæld dejen i en smurt bradepande eller springform.

Rabarber marengs

  • 3 æggehvider
  • 200 g. sukker
  • 100 g. mandler (kan undlades)
  • 1/2 kg. rabarber skåret i små stykker
Æggehvide piskes stive, sukker piskes i. Rabarber stykkerne vendes i, og marengs massen hældes udover kagen. Bages i 40-45 minutter ved 200 grader.





Kan serveres med cremefraise, skyr eller flødeskum, men kan sagtens spises uden :)

Fortsat god dag
Helle

onsdag den 8. maj 2013

Jeg har haft travlt

Jeg har desværre ikke fået blogget i lang tid nu. Jeg har haft rigtig travl med at ordne vores gang efter vi har haft en vandskade. Her efter snart 4 måneder er vi heldigvis snart ved at være færdige, vi mangler bare lige at få lagt fliser og så er der endelig tid til indretning. Det glæder jeg mig vildt til :)


Der skal sættes skab op hele væggen til højre, så de grimme rør og varm vandsbeholderen bliver skjult. I hjørnet til venstre har min mand lavet en kasse til rørene så de også bliver skjult. Han mangler lige at sætte det sidste på.



Fortsat god dag
Helle